Lav din egen kostplan med den nye MK app

26. december 2018

Den nye MK App er kommet virkelig godt fra land. Efter at have været ude i under et døgn i fredags indtog den 1. pladsen over mest downloadede gratis apps og over 10.000 mennesker havde downloaded den. Kæmpe tak for det!

Jeg er meget glad for, at jeg endelig kan tilbyde en app i MK regi. Som skal hjælpe dig med at gøre de sunde måltider lettere. Lige nu ser du app’en indeholde opskrifter, som der uge for uge kommer flere og flere af. De vil blive ved med at være gratis for dig. Men på sigt kommer der også træningsprogrammer, kostplaner til forskellige formål, et forum, målingsmuligheder o.a. Disse kommer til at koste lidt penge, men jeg lover, at det bliver pengene værd og til en pris så alle kan være med.

Hver uge kommer der nye, gratis opskrifter ind på app’en. Husk at slå notifikationer til, så du får besked om, når de kommer. Det gør du på denne måde (se billede). Knappen skal være grøn ved ‘Besked ved ny opskrift´. Så ved du, at du får en besked, når jeg har smidt nye sager ind i app’en :).

Alle opskrifterne er lavet efter MK principperne (surprise :)). Ved nogle af retterne har jeg skrevet en kommentar til, hvad du skal gøre, hvis du vil tabe dig vs hvis du vil spise sundt. Hvis du vil tabe dig, er der flere grøntsager og færre tætpakkede kulhydrater i måltidet. Hvis du ikke skal tabe dig, så kan du med rette tilføje et stykke rugbrød, groft pasta o.a.
Hvis du vil helt ind i MK principperne og tankegangen bag, så køb min 4 ugers kostplan. De er skræddersyet til dig der gerne vil tabe sig – du finder den her.

Ud over at du kan bruge opskrifterne til dagligdagsinspiration, samt bytte nogle af retterne ud med de måltider, som du finder i min 4 ugers kostplan, så kan du også lave din egen kostplan ud fra opskrifterne i app’en. Her kan du se et bud på, hvordan en dag kan se ud. Jeg har markeret de opskrifter, som jeg vil spise efter de næste 2 dage, som mine favoritter. Det gør du ved at trykke på det lille hjerte, som findes oppe i højre hjørne. Derefter ligger opskrifterne under ‘favoritter’.

Jeg kan godt li´at spise det samme 2 dage i træk. Især når jeg skal tilbage på det sunde spor. Så spiser jeg faktisk ofte det samme til morgenmad og frokost i 5 dage i træk. Jeg spiser det samme til  eftermiddagssnack og aftensmad 2 dage i træk.

En dag på MK kost kunne se således ud:
Morgenmad: Creamy chiaskyr
Frokost: Broccolitoast med gnavegrønt
Eftermiddagssnacks: Gnavegrønt med thai dip
Aftensmad: Fyldig salat med laks

Det her er bare et bud på hvordan en dag kan se ud. Fyr den selv af med hvad du bedst kan li´og tjek opskrifterne ud, som pt ligger i app’en. Du finder MK app’en her, og ja – den er helt gratis :).

Tjek også dagens tidligere blog ud, som handler om min januar måned.

Hyggelig 2. juledag til dig og din familie.

Xx Michelle

 

2 Kommentarer

  • Svar
    Louise
    20. februar 2019 at 7:03

    Hej. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve din madplan og også app’en for den ekstra inspiration.
    Desværre bor jeg i Australien og app’en kommer ikke op når jeg søger i Apple’s app store. Er den kun tilgængelig i Danmark?

    • Svar
      MichelleKristensen
      23. februar 2019 at 23:09

      Den er desværre kun tilgængelig i EU lande

Skriv en kommentar