Derfor oplever du fiasko med at ændre dine vaner

17. januar 2019

Vi er gået ind i den 3. uge i 2019. Ugen hvor mange begynder at give slip på deres nytårsforsæt. Ja du læste rigtigt….giver slip.
I tirsdags var jeg i Go´Morgen DK og snakke med Ida Wohlert om, hvordan vi kan fastholde de nye forsæt de næste mange uger, blive motiveret og lykkes med at nå de mål, vi har.
For det er faktisk allerede nu at forsættene begynder at smuldre. Og det giver så god mening. For det første har mange danskere sat for mange og lidt for urealistiske mål for sig selv, som de troede kunne opnås på 14 dage. Men det kunne de ikke. For det andet så afhænger din succes af, om din hjerne har plads til forandring.

Kun 10% af hjernen jubler over dit valg. 
Når vi snakker om at ændre på vores knap så sunde vaner, så bliver vi nødt til at kigge på stedet, hvor al ændring sker – nemlig oppe i vores hjerne.
Hjernen er skide irriterende og meget interessant. 10% af hjernen JUBLER over at lære noget nyt. Den synes, det er møg fedt. De resterende 90% synes til gengæld at al nyt er røvsygt. Den vil gerne gøre det, den altid har gjort, det som er trygt og genkendeligt og ikke nyt og lærerigt. Så hvis du er en af de personer, som har som et forsæt, at du gerne vil droppe slik i hverdagen, så har du altså 10% i hjernen, der jubler over den udfordring. Og 90% der brokker sig gevaldig og forsøger at overbevise dig om, at det er den dummeste idé, du har fået.
Det gode ved den her nyhed er, at hvis du pt synes det er svært at ændre på dine knap så sunde vaner, ja så er du helt almindelig. For det ER svært, hjernen kan ikke li´det, men den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre.

System 1 og system 2.
Bedst som du troede, det var alt om hjernen, så skal du tro om. For der er mere at sige om hjernens magt. Meget mere. Nu har vi slået fast, at det er helt normalt, at det er en udfordring at ændre på sine vaner. Men hvordan gør vi så denne udfordring overskuelig og succesfuld at vinde over? Vi skal se på de 2 systemer i hjernen, som er med til at danne grundlag for, om vi har de rette rammer til at tage kampen op og vinde den over de knap så sunde vaner.

System 1 er det system, som tænker uden du bruger krudt på det. Hvis jeg spørger dig hvad 1+1 giver. Så kan du i søvne svar 2. Du skal ikke tænke på det. Det er samme scenarie, hvis jeg spørger dig, om du kan afslutte sætningen
– hvad drikker Møller????
Ja rigtigt – Øller. Du vidste det med det samme. Du skulle ikke overveje det eller tænke for meget på det.
Men hvad så når du står over for en uvant situation i privaten eller på job? Når din krop er stresset, begynder at reagere på mystiske måder, du ikke har prøvet før. Eller du har fået et nyt job og skal sætte dig ind i en masse nye ting eller familien er i opløsning og intet er som det plejer hjemme? Ja så arbejder dit system 2 på højtryk. System 2 er systemet, som klarer alt nyt og udfordrende. Som dine 10% i hjernen jubler over for det er nye udfordringer. System 2 er dit “alt er nyt – intet tages fra erfaring og det hele kræver enorm meget energi” system. Og dette system har ikke plads til så mange ting.
Så hvis system 2 allerede er fyldt op, hvis du er startet på nyt job, ægteskabet ikke fungerer eller andet, ja så er det mere reglen end undtagelsen, at du ikke kan ændre på dine knap så sunde vaner på samme tidspunkt som du skal fikse alt andet. For din hjerne har simpelthen ikke overskud eller plads til det.

Din plan til at få succes med dine nytårsforsæt
Skal du så bare droppe alle håb om at kunne ændre på dine knap så sunde vaner? Nej for det kan stadig lade sig gøre. Du skal bare se dig selv dybt i øjnene og sikre, at du ikke har alt for mange nye udfordringer som står og venter på dig. At du ikke også skifter job, bliver skilt, har stress o.a.
Sørg for at der er overskud på system 2 kontoen.
Derudover ved vi, at mange lykkes når de er en del af et fællesskab. Faktisk en af de største årsager til, at jeg startede mine MK camps. Så kvinder kunne finde ud af, at de ikke er alene i deres jagt på at komme af med de overflødige kilo og være snot forvirret på hele sundhedsbølgen.
Sidst men ikke mindst skal du sætte realistiske mål, og sørger for at intet er forbudt. Hvis noget er forbudt, så vil man altid have det. På MK principperne er der både plads til alkohol, sukker, brød o.a.. Fordi hvis du skærer det hele væk, så tænker du ikke på andet og du kan let gå helt amok i det, når du så endelig “får lov” til at spise det.

Det var alt fra mig i denne omgang. Jeg tænker at vi skal tage meget mere fat i hjernens magt i 2019 her på bloggen. Jeg håber du fandt dagens indlæg interessant. Husk at der er meget mere adfærdsændring og læring om dette på mine MK online camps. Næste camp starter den 18. februar. Læs mere her.

Xx Michelle

6 Kommentarer

  • Svar
    Jette Hoff
    17. januar 2019 at 20:52

    Et super godt oplæg der giver stof til eftertanke. Glæder mig til at hører mere. Vh Jette ???‍♀️

    • Svar
      MichelleKristensen
      17. januar 2019 at 23:46

      Dejligt det kan bruges 🙂

  • Svar
    Elsebeth
    18. januar 2019 at 14:29

    Super indlæg som forklarer hvorfor jeg så ofte er hoppet ud og ind af forskellige Kure/kostændringer. Helt klart noget jeg skal tage til mig, da jeg altid har gang i alt for mange projekter.

    • Svar
      MichelleKristensen
      19. januar 2019 at 10:12

      Hvor er det dejligt at høre Elsebeth

  • Svar
    Signemarie
    18. januar 2019 at 19:16

    Mega fedt indlæg ?

    • Svar
      MichelleKristensen
      19. januar 2019 at 10:12

      SKØNT at høre at det kan bruges 🙂

Skriv en kommentar